Odense Havn Seminar
Odense Havn byder velkommen til et seminar, hvor vi sætter fokus på en af de helt centrale udfordringer for den danske bygge- og anlægsindustri: Fremtidens råstoffer.
Med stigende krav til bæredygtighed, forsyningssikkerhed og innovation er det afgørende at tænke nyt i forhold til materialer og ressourceforvaltning. Denne eftermiddag får vi indsigter fra tre erfarne oplægsholdere, der belyser perspektiver om dagens tema.
13.00 – 13.05 Velkomst
v. Carsten Aa, CEO, Odense Havn
13.05 – 13.30 Store danske infrastrukturprojekter i fremtiden
v. Torben Liborius, Underdirektør, Dansk Industri
13.30 – 13.55 At finde de rette materialer og mængder
v. Peter Lindberg Thomadsen, Vejdirektoratet
13.55 – 14.25 Perspektiver fra en entreprenør
v. Hans Christian Munck, CEO, Munck A/S
14.25 – 14.50 Havnenes rolle
v. Carsten Aa, CEO, Odense Havn
14.55 - 15.30 Bustur
Mulighed for at deltage på en bustur og se havnen hvor Odense Havn fortæller undervejs Du skal blot tilmelde dig busturen, for at sikre dig en plads.
14.55 – 16.00 Netværk
Odense Havn byder på kaffe og kage, og du får mulighed for at snakke med de øvrige deltagere og styrke dit netværk. Hvis du har tilmeldt dig busturen, får du også syn for sagen med en guidet rundtur på havnen.

DAGENS OPLÆGSHOLDERE
Torben Liborius
Underdirektør, Dansk Industri
Torben Liborius er underdirektør i Dansk Industri (DI), hvor han har en nøgleposition i at fremme dansk infrastruktur og skabe rammer for vækst og innovation i infrastrukturen i Danmark. Med dyb indsigt i politiske og økonomiske forhold arbejder han for at styrke danske entreprenørvirksomheders konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Torben Liborius er en stærk fortaler for bæredygtige løsninger og samarbejde mellem erhvervsliv, myndigheder og samfund. Han er kendt for sit strategiske overblik og evne til at skabe resultater, der bidrager til at entreprenørerne kan understøtte Danmarks position som en stærk erhvervsnation.
Peter Lindberg Thomadsen er en del af Vejdirektoratets "Taskforce Jordhåndtering", hvor han arbejder på tværs af Vejdirektoratets anlægsprojekter for at sikre bæredygtig forsyning og anvendelse af råstoffer. Med fokus på både økonomisk bæredygtighed, CO2-reduktion og biodiversitet, bidrager han til strategisk planlægning og udvikling af projektspecifikke løsninger. Hans arbejde er afgørende for at imødekomme nutidens og fremtidens behov for råstofforsyning i anlægsprojekterne.
Hans Christian Munck startede som selvstændig entreprenør i 1989 og stiftede Munck Gruppen i 1992. Indtil 2007 beskæftigede Munck Gruppen sig primært med produktion og udlægning af asfalt, men siden 2007 er aktiviteterne udvidet og i dag er koncernen aktive inden for forsyningsområdet, hvor de blandt andet er med til at udrulle fjernvarme og modernisere elnettet samt inden for anlæg og renovering af blandt motorveje, havne og spildevandsanlæg. Munck Gruppen beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere og er aktive i både Danmark og internationalt. I seneste regnskabsår omsatte koncernen for ca. 4,2 mia. dkk.

Vi rummer en verden i vækst
På Odense Havn dyrkes fremtidens fantastiske, internationale forretningseventyr, jobs og grønne kvantespring. Giv din virksomheds udvikling, dine produkter og dine værdiers flow plads til at vokse med os.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 23. april 2025 kl. 13:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 23. april 2025 kl. 10:00
Sted
Odense Havn Auditorium
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Arrangør
Odense Havn A/S
Tlf. +45 2294 4463
jdh@odensehavn.dk
Indlæser